mandag den 28. oktober 2013

Øv, øv..

Øv :/ Det blev ikke til nogen luppefund til mig på Det blå marked igår. Der var ellers rigtig mange forskellige ting til meget forskellige priser, men desværre var der ikke lige noget som var helt rigtigt. Turen var dog alligevel ikke spild af tid. Det var som altid super hyggeligt at bruge eftermiddagen sammen med min mor, på jagt efter lopper til samlingen. Vi fandt også en masse fine farvede likørglas til min mors samling, så man må sige at hun var mere heldig end mig :)

Så var jeg tilgengæld mere heldig på min tur rundt i byens genbrugs butikker i dag. Jeg fandt nemlig denne lækre strikkede poncho til kun 40kr. Den er perfekt til de kolde efterårs- og vinterdage.


Søndagen var dog ikke helt uden succes for mig. Jeg fik nemlig lavet min bold i African flower færdig, og jeg synes den er blevet rigtig fin. Jeg overvejer også at lave den i en større version og måske i nogle lidt mere pigede farver ;)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar