søndag den 27. oktober 2013

Søndagshækling og loppehygge

Både min kæreste og jeg er morgenmennesker, og kan godt lide at stå tidligt op, også på en søndag :) Så kan vi nemlig få noget ud af dagen og nå at morgenhygge inden han skal på arbejde, han er nemlig kirkesanger. I dag blev der hygget med morgenmaden og en god film :)

Nu er kæresten så på arbejde, og jeg er gået igang med et nyt hækleprojekt.


Det skulle meget gerne blive til en bold i African flower femkanter. Det er et nemt lille projekt, som hurtigt er lavet færdigt. Jeg har nemlig lovet mig selv, at jeg ikke må gå i gang med et nyt stort projekt, før jeg har fået ryddet op i alle de ufærdige projekter, som jeg har liggende rundt omkring :P

Opskriften på bolden har jeg fundet her. Den er nem at følge og god til at få brugt nogle af alle ens garnrester. Et nemt lille søndagsprojekt. Jeg har valgt at lave den i babyakryl, i farverne grøn, blå og lyseblå og med hvid som bundfarve.


Men dagen i dag skal dog ikke kun bruges på hækling, senere skal jeg nemlig på loppetur sammen med min mor til Det blå marked i Haslev. Vi elsker at gå i genbrugs- og antikbutikker og finde ting til hjemmet. Vi er især glad for Aluminias stel. Min mor samler på Sonja-stellet og jeg på Lone-stellet, så måske vi er heldige og finder lidt nyt til samlingen i dag :)

God søndag :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar