torsdag den 10. april 2014

DIY - Kreativ skjuler til krydderurter

Jeg har været igang med at lave urtepotteskjulere til mine krydderurter ud af genbrugsmaterialer, og jeg syntes, at I også skulle have mulighed for det, så derfor har jeg lavet en lille DIY.


Du skal bruge følgende materialer:
- En tom konservesdåse
- En masse ispinde (kan købes i de fleste hobby-butikker, hvis man ikke spiser en masse is derhjemme)
- En limpistol
- En bidetang
- En blyant


Start med at tilpasse ispindene i længden. Udmål en passende længde vha. dåsen og afmærk med blyanten. Ispinden klippes til og kan nu bruges som målepind.


Når det nødvendige antal ispinde er klippet til (i dette tilfælde 23 og 1/2, men det afhænger af dåsen) sættes de fast på dåsen, en af gangen, med limpistolen. Den sidste ispind skal muligvis tilpasses i bredden.


Når skjuleren er færdig, så gælder det bare om at få købt nogle krydderurter og få den i brug ;)