søndag den 9. november 2014

Nem hæklet hue - Opskrift

Som lovet kommer her opskriften på den hue, som jeg har hæklet til min kæreste :-)


Materialer:
Garn: 3ngl Olimpia i mørkegrå fra Kvickly
Nål: 4,5mm

Opskrift:
Først hækles ribkanten og derpå hækles resten af huen.

Ribkanten:
Slå 11lm op.
1. række: Start i anden maske fra nålen, hækl en fm i hver maske (10fm) , men kun i bagerste maskeled. Lav 1lm og vend.
Gentag rækken i alt 96 gange. Klip tråden og syg de to ender sammen, så du får et rundt bånd.

Hue:
Start ved sammensyningskanten på ribben og sæt garnet fast. Herfra hækles 96 masker op, dog tages der ind samtidig - se forklaring i 1. omgang.

1.omg: Hækl 2 lm, 3stm, 2stm sammen, *4 stm, 2stm sammen*, gentag fra * til * i alt 15 gange, 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (80m).

Den første stm på hver omgang erstattes af 2lm og resten af stm hækles forskudt, altså i mellerummet mellem to masker.


2.-5.omg: Hækl 1stm i hver maske og 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (80m).
6.omg: Hækl *6stm, 2stm sammen*, gentag fra * til * i alt 10 gange, 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (70m).
7.-10.omg: Hækl 1stm i hver maske og 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (70m).
11.omg: Hækl * 5stm, 2stm sammen*, gentag fra * til * i alt 10 gange, 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (60m).
12.-15.omg: Hækl 1stm i hver maske og 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (60m).
16.omg: Hækl *4stm, 2stm sammen*, gentag fra * til * i alt 10 gange, 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (50m).
17.omg: Hækl 1stm i hver maske og 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (50m).
18.omg: Hækl *3stm, 2stm sammen*, gentag fra * til * i alt 10 gange, 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (40m).
19.omg: Hækl 1stm i hver maske og 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (40m).
20.omg: Hækl *2stm, 2stm sammen*, gentag fra * til * i alt 10 gange, 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (30m).
21.omg: Hækl 1stm i hver maske og 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (30m).
22.omg: Hækl *1stm, 2stm sammen*, gentag fra * til * i alt 10 gange, 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (20m).
23.omg: Hækl *2stm sammen*, gentag fra * til * i alt 10 gange, 1km i 2.lm fra begyndelsen af omgangen (10m).

Klip garnet og sy de sidste 10 masker sammen og hæft enderne.

God fornøjelse :-)

onsdag den 5. november 2014

Fra hue til mig selv - til hue til min kæreste

Jeg har været igang med at hækle en hue med snoninger til mig selv, men desværre slap garnet op inden huen var blevet lang nok :-/


Så jeg måtte ud og købe noget mere garn, man da det er over et halvt år siden, at jeg købte det andet garn, så var indfarvningen ændret og forskellen var desværre for tydelig :-(

Nå, så var gode råd jo dyre, hvis huen ikke bare skulle strande, som endnu et ufærdigt projekt, der fik lov til at ligge i en kurv og samle støv.

Derfor valgte jeg at sadle om og pille alt undtagen ribkanten op og hækle en mere simpel hue til min kæreste i stedet for :-)


Jeg synes selv at resultatet er blevet ret godt, og det synes min kæreste vidste også :-)

Jeg har hæklet den i fri hånd og uden opskrift, så har måttet pille op og ændre designet et par gange, og et par afprøvninger undervejs i projektet har også været nødvendig ;-)


Trods alt det, så var huen egentligt rimelig hurtig at hækle, og jeg regner med at dele opskriften med jer, lige så snart jeg har fået skrevet den ned :-)

søndag den 2. november 2014

Opskrift på hæklet trekantstørklæde

Efteråret er over os, og det varer nok ikke ret længe inden kulden rigtig tager fat. Derfor har jeg været i gang med at hækle lidt vintertilbehør :-)

Jeg har bl.a. hæklet dette lækre tørklæde i Kitten Mohair fra SandnesGarn.


Jeg har brugt tre nøgler af det lækre mohairgarn i den flotte petroliumsgrønne farve og en hæklenål str. 4mm.


Tørklædet er lavet med inspiration fra denne opskrift fra Redheart. Jeg har dog valgt at ændre i opskriften og gøre den til min egen, da jeg synes at den anden var lidt mystisk og mangelfuld :-/

OPSKRIFT:
Start med at lave 5lm og sæt dem sammen til en ring med en km.

1. række: lav 4lm (tæller som 1stm + 1lm, her og fremefter), 1stm, 1lm, 1stm, 3lm, 1stm, 1lm, 1stm, 1lm, 1stm i lm-ringen. Vend!

2. række: 4lm, 2stm i første 1lm-mellemrum, 1stm i næste m, 1stm i næste 1lm-mellemrum, 1stm i næste m, (2stm, 3lm, 2stm) i 3lm-mellemrummet, 1stm i næste m, 1stm i næste 1lm-mellemrum, 1stm i næste m, 2stm i sidste 1lm-mellemrum, 1lm, 1stm i sidste m. Vend!

3. række: 4lm, 1stm i første 1lm-mellemrum, 1stm i næste m, *1lm, spring 1 m over, 1stm*, gentag fra * til * i alt 3 gange (sidste stm skal ligge i sidste stm inden 3lm-mellemrummet fra rækken før), (1lm, 1stm, 3lm, 1stm, 1lm) i 3lm-mellemrummet, *1stm, 1lm, spring 1 m over*, gentag fra * til * i alt 4 gange (sidste stm skal ligge i anden sidste stm fra rækken før), 1stm i 1lm-mellemrummet, 1lm, 1stm i sidste m. Vend!

4. række: 4lm, 2stm i første 1lm-mellemrum, *1stm i næste m, 1stm i næste 1lm-mellemrum*, gentag fra * til * i alt 5 gange, 1stm i sidste m før 3lm-mellemrummet, (2stm, 3lm, 2stm) i 3lm-mellemrummet, *1stm i næste m, 1stm i næste 1lm-mellemrum*, gentag fra * til * i alt 5 gange, 1stm i næste m, 2stm i sidste 1lm-mellemrum, 1lm, 1stm i sidste m. Vend!

Herfra gentages række 3 og 4, dog øges antallet af gentagelser fra * til * fra række til række. Man laver altså skiftevis en hul-række og en fuld-række. Alle rækker starter med 4lm og slutter med 1m og 1stm, og spidsen består altid af 3lm. Se evt. billedet.


Når man først er kommet ind i mønsteret, så går det ret let :-)

Jeg har lavet i alt 48 rækker og sidste række har jeg afsluttet med en række fm over "opslagskanten", den lange side. Jeg har skiftevis hæklet 3fm og 2fm i mellemrummene.

Når halstørklædet er hæklet færdigt og enderne hæftet, så er det bare med at få det i brug hurtigst muligt. Det har jeg i hvert fald valgt at gøre ;-)


God arbejdslyst :-)

torsdag den 16. oktober 2014

Efterårs (U)hygge

Efterårsferien herhjemme er et tiltrængt afbræk fra hverdagens travlhed. Den byder på flere praktiske gøremål, men også på lidt pleasure.

Restauranten nedenunder er igang med at bygge ud, hvilket betød at der var lukket for alt vand i bygningen i over fire timer i går. Så vi tænkte, at det var bedst at komme lidt ud af huset. Vi valgte derfor at tage på kæreste-tur til København trods det lidt triste vejr.

Turen bød både på lidt hyggelig shopping i Field's og en særdeles "uhyggelig" tur i Tivoli.


De har gjort helt vild meget ud af oppyntning og udsmykning af hele haven og lyset var helt fantastisk.




Jeg er ikke så vild med alle de store vilde forlystelser, så vi valgt bare at gå på oplevelse i haven. Det var også rigtig hyggeligt og romantisk at gå rundt i haven hånd i hånd.



Dog blev det til en tur i en enkelt forlystelse. Vi besøgte nemlig Tivoli's Hotel Scary.


Det var heldigvis ikke det mest uhyggelige, som jeg har oplevet i mit liv, men det var super gennemført og godt lavet. Jeg må også indrømme at det indeholdt nogle gode chok-effekter og der kom også et par små skrig fra mig på turen ;-)

Det var virkelig fedt at opleve Halloween i Tivoli og helt klart et besøg værd :-)

onsdag den 20. august 2014

Eftermiddagshygge :-)

Jeg har i dag haft fri fra arbejde, hvilket har betydet, at der er blevet ordnet en masse praktisk herhjemme. Dog er der også blevet tid til lidt afslapning, bl.a. kunne jeg sove en time længere i morges og nu er det blevet tid til lidt eftermiddagshygge :-)




Vejret er desværre ikke så dejlig varmt længere, så en stor kop te og en hindbærsnitte er vidst på sin plads :-)

Derudover har jeg forkælet mig selv med en Bogstavjagt, så nu håber jeg bare at heldet er med mig ;-)


Lidt hækling skal der nok også blive tid til :-) Lige nu er jeg i gang med et par babybukser fra Drops Design. Jeg har valgt at hækle dem i Hør Mix fra Mayflower og med en nål 3.5, så jeg har måttet tilpasse opskriften lidt.


Jeg kom også til at købe det nye Hendes verden, så nu er aftenhyggen vidst også sikret ;-)

onsdag den 6. august 2014

1.dag som voksen ;-)

Jeg er i dag startet på mit nye job som lærer på Efterskolen Østergård og har derved for alvor taget hul på voksenlivet ;-)


Der har været en fantastisk dag, hvor jeg har mødt alle mine søde nye kollegaer og lært min nye arbejdsplads lidt bedre at kende :-)

Dagen har også budt på et heldagsmøde med en overflod af informationer, dog havde jeg rustet mig til dagens møde med lidt hækleting og resultatet blev denne lille fyrfadsstage i puf-stitches :-)


1. arbejdsdag betyder også at sommeren for mit vedkommende nu officielt er slut :-/ Det har været en god men travl sommer, som har budt på en masse nye udfordringer. Hvilket også har betydet, at der ikke har været det store overskud til at blogge :-(

Men jeg regner med at overskuddet efterhånden er vendt tilbage og satser også på efterfølgende at lave et par indlæg om, hvad sommeren 2014 har bud på :-)

fredag den 6. juni 2014

Tæppe i sekskanter - et større projekt!

Nu er jeg igen ved at være klar med lidt mere nyt til stuen ;)

Jeg er nemlig endelig blevet klar til den sidste del af produktionen af mit tæppe i hæklede sekskanter. 84 lapper er blevet hæklet og har fået hæftet ender, så nu skal de bare samles :)


På det næste billede kan at se et udsnit af hvordan det kommer til at se ud :)


Det har været en lang proces at nå hertil. Jeg startede allerede engang i efteråret, men projektet har ændret form og er stødt på problemer et par gange under vejs :/

Selve inspiration til tæppet har jeg fra dette flotte strikkede tæppe fra Drops:


Jeg startede egentligt også med at strikke lapperne, men et par nøgler inde i projektet valgte jeg at sadle om og hækle lapperne i stedet for. Jeg syntes, at det tog for lang tid at strikke lapperne og at der gik for meget garn til hver lap :/

Jeg havde nemlig kun 7 nøgler at dette flotte faveskiftende garn fra Kvickly og de havde ikke mere :(


Men da jeg så var nået næsten helt igennem de 7 nøgler, måtte jeg alligevel indse, at jeg ikke havde nok garn til et tæppe i en passende størrelse. Så jeg måtte ind på Facebook og søge hjælp på et par af de hæklesider, som jeg er medlem af. Så med stor hjælp fra søde medhæklere lykkedes det mig at få fat i et par ekstra nøgler, så tæppet nu kan blive færdigt efter at have ligget stille i et par måneder :)

Når jeg er blevet helt færdig, så skal jeg selvfølgelig nok lægge billeder af det endelige resultat op her på bloggen :)

onsdag den 14. maj 2014

Bachelor-stress

Der har været lidt stille her på bloggen den seneste måneds tid, men der er en god grund! Jeg har nemlig været travlt optaget af at skrive min bacheloropgave, så de sidste 14 dage er kun blevet brugt på at skrive opgave, næsten i døgndrift ;) Det har også betydet, at alle former for kreativt arbejde har været bandlyst! Jeg har simpelthen været nødt til at forbyde mig selv at hækle og strikke :/


Det har været hårdt. Meget hårdt! Både at skulle skrive en opgave på mindst 65.000 anslag på kun to uger, men især også ikke at måtte hverken hækle eller strikke i mellemtiden!

Men nu er det overstået. Det var en kamp mod tiden, som jeg heldigvis vandt til sidst! Opgaven blev afleveret til tiden i mandags, så nu har jeg igen fået mit liv tilbage ;) Nu må jeg igen være kreativ, lige så tosset som jeg vil ;)


Mit første projekt blev at rede mine Ear-plogs, som desværre led overlast i løbet af skriveperioden, da de var i brug hver dag og blev pakket op og ned mange gange :( Som man kan se på billedet er plastikken, der beskytter ledningerne, knækket, og det blev kun værre :/


Men som den kreative sjæl jeg er, så tænkte jeg, at man måske kunne rede dem med lidt garn ;) Så frem med hæklenål og bomuldsgarn, og så var det bare at gå i gang!

Jeg er selv blevet ret tilfreds med resultatet, som I kan se på det næste billede. Udover, at de nu er mere robuste og "kreative", så slipper jeg nu også for at de vikler sig ind, når de ligger i tasken eller skuffen :)


Nu gælder det så bare om, at komme i gang med flere kreative projekter! Jeg har allerede en masse ideer, og I skal selvfølgelig nok få lov til at se resultaterne her på bloggen ;)

torsdag den 10. april 2014

DIY - Kreativ skjuler til krydderurter

Jeg har været igang med at lave urtepotteskjulere til mine krydderurter ud af genbrugsmaterialer, og jeg syntes, at I også skulle have mulighed for det, så derfor har jeg lavet en lille DIY.


Du skal bruge følgende materialer:
- En tom konservesdåse
- En masse ispinde (kan købes i de fleste hobby-butikker, hvis man ikke spiser en masse is derhjemme)
- En limpistol
- En bidetang
- En blyant


Start med at tilpasse ispindene i længden. Udmål en passende længde vha. dåsen og afmærk med blyanten. Ispinden klippes til og kan nu bruges som målepind.


Når det nødvendige antal ispinde er klippet til (i dette tilfælde 23 og 1/2, men det afhænger af dåsen) sættes de fast på dåsen, en af gangen, med limpistolen. Den sidste ispind skal muligvis tilpasses i bredden.


Når skjuleren er færdig, så gælder det bare om at få købt nogle krydderurter og få den i brug ;)

mandag den 31. marts 2014

Ny praktisk garnopbevaring :)

Så er der igen sket lidt nyt i stuen. Denne gang har jeg dog ikke været kreativ, til gengæld har jeg været ude og investere i lidt nyt design :)

Vi manglede nemlig et lille bord ved siden af vores store bløde lænestol. Men det kunne ikke bare være et hvilket som helst bord, for der hvor det skulle stå, stod en stor kurv med garn.


Den nemme løsning var selvfølgelig bare at flytte kurven, men selvom vi har en stor lejlighed, så var der ikke lige noget andet sted den kunne stå uden at være i vejen :/ Så løsningen blev denne kombinerede kurv og bord fra Ferm Living.


Det var en lidt dyr fornøjelse, men til gengæld så opfylder den alle vores krav og er af rigtig god kvalitet, så jeg vil mene, at den er alle pengene værd :)

Nu står den så og pynter i stuen, og heldigvis var den stor nok til at indeholde alt garnet fra den gamle kurv + noget mere ;)


Så nu kan kreativiteten virkelig blomstre i smukke omgivelser :)

onsdag den 26. marts 2014

Lidt nyt til stuen :)

Så er jeg kommet lidt længere med projekt fornyelse af hjemmet. Denne gang er det sofaen, som har nydt godt af min kreativitet, i form af et sæt nye hæklede puder i blå og grå ;)


Den første pude er eget (stribet) design og lavet i boble-mønster.

Boble-mønster:
Antal masker, deleligt med 4 + 3. Hver række vendes med en lm.

1.række: hækl fm'er hele vejen hen.
2.række: hækl 1fm, *1 boble (5stm hæklet sammen til én), 3fm*, gentag fra * til * indtil der er 2 masker tilbage, 1 boble og 1fm.
3.række: hækl fm'er hele vejen hen.
4.række: hækl *3fm, 1 boble*, gentag fra * til * indtil der er 3 masker tilbage, 3fm.

Gentag disse fire rækker indtil arbejdet har den ønskede længde og slut så af med en række fastmasker.


Den anden pude er lavet i kasse-/rombemønster med inspiration fra Pescno's rombetæppe.
Opskriften på romberne kan du finde her.

Det er dog kun forsiden af puderne, som er hæklet. På bagsiden har jeg syet et stykke gråt møbelstof på og monteret en lynlås, så betrækket kan tages af og vaskes. Begge dele er syet på symaskine.

Puderne har egentligt taget mig ret lang tid at få lavet færdige. Jeg købte vist garnet helt tilbage i december måned. Siden da har jeg arbejdet meget med udtrykket og sammensætning af mønster og farver, og puden i boble-mønster har jeg hæklet og pillet op flere gange. De hæklede stykker har dog ligger i en måneds tid, men det har været svært at tage sig sammen til at få købt de sidste ting i stofbutikken og få det hele sat sammen på symaskinen :/

Men jeg er så glad for at det endelig er lykkedes mig at blive færdig, og jeg er selv super tilfreds med resultatet :)

De gamle sofapuder trængte efterhånden også til en udskiftning, da stoffet var slidt helt igennem ;)

onsdag den 12. marts 2014

Kært barn har mange navne :)


Doily, flakon og mellemlægsserviet er bare tre af de ord, man kan bruge til at beskrive de her fine hæklede stykker, som man kan bruge til at ligge under en vase eller imellem tallerkener.

Jeg kender dem nok bedst hjemme fra mine bedsteforældre, men nu har jeg så besluttet, at jeg også vil have nogle. Så jeg er gået i fuld sving med at producere en masse og er på nuværende tidspunkt nået op på 5stk.


Opskriften har jeg fundet her. Jeg har hæklet dem i almindelig 8/4 bomuldsgarn i hvid med en 3mm nål. De små er lavet direkte efter opskriften, mens de store er en udvidet udgave, som jeg selv har udtænkt.

Planen er, når jeg har lavet nok, så skal de lægges imellem mit stel, så det ikke klirrer, når man går forbi skabet, og skåner det lidt imod ridser :)

Hovsa ;)

Jeg har igennem tiden fået samlet/købt mig en betydelig mængde garn, og hvor det startede med en enkelt lille kurv, så har jeg i dag massere af kasser og kurve fyldt med garn stående flere steder i både stue og kontor.





Så det er jo ikke ligefrem fordi jeg står og mangler garn, og det er også et spørgsmål om jeg overhoved har plads til mere ;) Alligevel kom jeg altså til at købe 16 nøgler garn igår. Der var nemlig tilbud i min Netto, hvor alt garn var sat ned til 10kr. pr. stk., så jeg købte alt deres soja/uld- og uldgarn i blå nuancer :) Jeg kunne slet ikke lade være ;)


Nu er spørgsmålet så bare, hvor jeg skal opbevare det, indtil jeg finder ud af, hvad de skal bruges til :P

onsdag den 26. februar 2014

Midlertidig løsning!

Jeg har for nylig købt fire trækasser i Søstrene Grenes, som jeg har planer om at istandsætte lidt og hænge op på væggen i dagligstuen.


Dog er der ikke sket så meget efter de blev købt, men i dag fik jeg nok af at se på alt det garn, der lå og flød i forskellige poser på stuegulvet :/ Så nu er to af kasserne blevet brugt til midlertidig garnreol, der oven i købet også kan bruges som bord ;)


Nu må vi så se, hvor længe de får lov til at stå der :P 

God aften til alle :)

torsdag den 13. februar 2014

Vinterferie og ballontur :)

Så er jeg endelig, langt om længe, blevet færdig med anden del af projekt nyt kreativt til hjemmet. Det er blevet til tre små luftballoner lavet uden opskrift, men med inspiration fra Lutter idyls bog.



Det er først i dag, at jeg har fået lavet dem helt færdige, selvom delelementerne egentlig har ligget færdige og klar til at blive samlet i et par uger. Jeg har bare haft så travlt de sidste par uger, men heldigvis er der så lidt mere tid her i forbindelse med vinterferien :) De andre dage er ellers blevet brugt på at få set lidt venner og at få slappet ordentligt af :)

Nu hænger ballonerne så og pynter i vores karnapvindue med det dejlige vintervejr i baggrunden, hvilket desværre gør det ret svært at se farverne :/



Nu må jeg vidst også hellere lidt i gang og måske en tur ud i solskinnet ;) God ferie :)

torsdag den 30. januar 2014

Lidt ny inspiration

Så har jeg fået investeret i nogle nye strikke og hæklebøger til min stadig voksende samling ;)


Som I nok kan se er alle fire bøger fyldt med opskrifter på baby- og børnetøj, dette betyder dog ikke, at jeg er gravid!

Jeg kan bare godt lide at lave tøj til små størrelser :) Jeg synes, at det er noget mere overskueligt end at lave tøj i voksenstørrelse, og så gør det jo heller ikke noget at have lidt tøj klar, til den dag vi vælger at få børn, eller hvis nogle af mine veninder skulle gå hen og få børn ;)

Nå, tilbage til bøgerne! Jeg synes virkelig, at de indeholder nogle super søde og fine modeller, som jeg ser meget frem til at komme i gang med. F.eks. er der denne søde Bella baby kollektion med bladkant fra Lene Holme Samsøe's "Babystrik på pinde 3" :)


Der er også rigtig mange lækre opskrifter i Sys Fredens' "Babyhæklet". Flere af modellerne har jeg faktisk allerede lavet, da jeg har haft lånt den på biblioteket for noget tid siden. Jeg blev simpelthen så glad for den, at nu måtte jeg selv eje den ;)



Dette er et par futter og en slå-om-vest, som jeg har lavet fra bogen. Det var nemme og enkle opskrifter, og jeg skal helt klart afprøve de resterende opskrifter på et tidspunkt :)

Nu ser jeg så bare frem til, at vi selv eller nogen i vores omgangskreds skal have børn, så jeg kan få afprøvet flere af modellerne og kan få lov til at se dem i brug ;)