fredag den 27. september 2013

En lille flad fisk - DIY

Jeg er for tiden igang med en bestilling på noget legetøjsmad. Jeg har bl.a. lavet en masse søde sager, men blev også spurgt om jeg kunne lave en lille fladfisk, da min kunne havde forælsket sig i et billede af en, så jeg tog udfordringen op, og det er blevet tilen lille DIY :)

Lille fladfisk DIY:


Forkortelser:
lm - luftmaske(r)
km - kædemaske
stm - stangmaske(r)
sm - sammen
m - maske(r)
fm - fastmaske(r)

Materialer:
Nål nr. 3,5 (eller hvad der nu passer til garnet).
Lyseblåtgarn (jeg har brugt babyakryl).
1 mørk knap.
Nål til hæftning.

Krop:
Start med at lave en magisk ring og fæstne den med 1km.
1.OMG: hækl 3lm, 7stm om den magiske ring, afslut med 1km i 3.lm (8m).
2.OMG: hækl 3lm, 1stm i samme m som km fra omgangen før, 1stm, * 2stm i samme m, 1stm*, gentag fra * til * 2 gange, afslut med 1km i 3.lm (12m).
3.OMG: hækl 3lm, 1stm i samme m som km fra omgangen før, 2stm, * 2stm i samme m, 2stm*, gentag fra * til * 2 gange, afslut med 1km i 3.lm (16m).
4.OMG: hækl 3lm, 1stm i samme m som km fra omgangen før, 3stm, * 2stm i samme m, 3stm*, gentag fra * til * 2 gange, afslut med 1km i 3.lm (20m).
5.OMG: hækl 3lm, 1stm i samme m som km fra omgangen før, 4stm, * 2stm i samme m, 4stm*, gentag fra * til * 2 gange, afslut med 1km i 3.lm (24m).
6.-8.OMG: hækl 3lm, 1stm i hver m (24m).
9.OMG: hækl 2lm, *2stm, 2stm sm, 1stm*, gentag fra * til * 6 gange, afslut med 1km i toppen af 1.stm (16m).
10.OMG: hækl 2lm, 1stm, 2stm sm 6 gange, afslut med 1km i toppen af 1.stm (8m).
11.OMG: hækl 1lm, 1fm, 2fm sm 3 gange, afslut med 1km i 1.fm (4m).
Klip tråden i en passende længde og hæft enden.

Finner (2stk):
Start med at lave en magisk ring og fæstne den med 1km.
1.OMG: hækl 3lm, 7stm om den magiske ring, afslut med 1km i 3.lm (8m).
2.OMG: hækl 3lm, 1stm i hver m (7stm i alt), afslut med 1km i 3.lm (8m).
3.OMG: hækl 2lm, 1stm, 2stm sm 3 gange, afslut med 1km i toppen af 1.stm (4m).
Klip tråden i en passende længde, så der er nok til at hæfte med, og til at sy finnen fast på kroppen.

Montering:
Finnerne sys fast på enden af kroppen og en knap sys på som øje, på den ene side, midt på 4.omgang.

God fornøjelse :) 

søndag den 22. september 2013

Hvad er det nu liiige for en størrelse :/

Jeg er super glad for mine hæklenåle fra Knitpro med håndtag. Dog har jeg efterhånden opdaget en irriterende fejl ved dem :( Størrelsesmarkeringen bliver slidt af pga. omfattende brug :/


Så hver gang jeg skal bruge en af dem, bliver jeg liiige nødt til at sammenlige med de andre størrelser, for at være sikker på, at det er den rigtige jeg har fat i. Dette er efterhånden blevet til et irritationsmoment, men tror forhåbentlig, at jeg har fundet løsningen.


Den gode gamle Dymo <3 Så nu er der printet labels i stor stil og efter lidt tilpasning, så kan jeg endelig nemt og hurtigt se størrelsen på mine nåle :)


Så må vi jo bare se hvor længe det holder ;)



Dåseskjul :)

Weekenden har stået på et lille praktisk projekt, da jeg har manglet noget at have alle mine sakse i. Løsningen blev en dåse med kokosmælk :) Efter indholdet var brugt, tog jeg etiketten af og vaskede den indvendig, så den var klar til en up cykling.


Så frem med bomuldsgarn og hæklenål. Først prøvede jeg at lave et zig-zag mønster i regnbuefarver, men det blev ikke som forventet, så det endte med at jeg pillede hele lortet op og begyndte forfra. Resultatet blev derfor i stedet for en kombinationen af striber og prikker :)


Nu har jeg så en rigtig fin og unik holder til mine sakse, så de ikke længere ligger og flyder ud over det hele :)


torsdag den 12. september 2013

Hæklehygge

I morgen skal jeg have besøg af pigerne til en gang tøse-hækle-hygge, så aftenen bliver brugt på at bage en lækker squashkage, så pigerne kan blive forkælet lidt ;)



Opskriften har jeg fundet på bare Wunderbar's blog, og det er anden gang jeg laver den. Den er nem og hurtig at lave, og så smager den fantastisk, især med creme fraiche med lidt vanillesukker til :)