torsdag den 7. november 2013

Juleforberedelser :)

Kalenderen siger november, og det betyder at der ikke er så lang tid til julemåneden begynder med al dens juleri og hygge. Jeg har besluttet at denne juls tema skal være nordisk og nisser. Det betyder at de farver jeg vil holde mig indenfor er rød, hvid, sølv og natur. Og udsmykningen bliver med en masse kugler, nisser, kogler og andre naturting.

Jeg er også gået igang med lidt juleforberedelser. Eksempelvis har jeg lavet disse agern.



De kan f.eks. pynte rigtig fint i en glaskrukke sammen med andre agern, eller evt på et lysfad sammen med nogle bloklys og stager i forskellige størrelser.


Jeg er også gået igang med at lave en flagguirlande til juletræet. Indtil videre har jeg kun fået hæklet 10 stk., som alle mangler det hvide bånd, og jeg tænker, at der mindst skal være 50 på hele guirlanden.


Held og lykke med forberedelserne derude :)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar